'Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke,' lød konklusionen, da ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fra DPU for to uger sidenbegyndte en debat om vuggestuer. I Berlingskes omtale hed det, at hans ph.d.-afhandling dokumenterer 'rystende forhold i mange vuggestuer' på baggrund af videooptagelser, godt 8.000 observationer i ni vuggestuer i Storkøbenhavn og spørgeskemaer til 40.000 pædagoger i hele landet. Talmaterialet viser sig nu at være stærkt overdrevet, skriver Information.
Ifølge BUPL, der har lavet undersøgelsen sammen med ph.d.-stipendiaten, er skemaerne kun sendt ud til 5.000 pædagoger. Af dem har 1.300 svaret, og heraf arbejder kun 400 i en vuggestue. Resten arbejder i integrerede institutioner, så de i princippet også kan være børnehavepædagoger. Uanset hvad er der meget langt op til de 40.000.
Dion Sommer, professor i psykologi på Aarhus Universitet, har set undersøgelsen, og han er målløs over, hvor lidt dokumentation, der er for de bombastiske påstande om offentligt omsorgssvigt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.