SOCIALT TEMAMØDE: - I må sørge for, at alle pårørende - ikke mindst børn af misbrugere - får ret til aflastende samtaler og hjælp så tidligt som overhovedet muligt, appellerede den norske psykolog og fagchef Frid Hansen
14. MAJ 2009 11.46
Af Knud Abildtrup
AALBORG: Psykologen fra Borgestadklinikken talte på Det Sociale Temamøde under overskriften 'Hvordan kan behandling af hele familien forebygge børnenes videreførsel af den sociale arv' - og indledte sit oplæg på Det Sociale Temamøde med en række kliniske fakta:
* Børn af misbrugere har forhøjet risiko for psyko-sociale problemer.
* Børn af misbrugere har højere grad af angst/uro, depressioner, skoleproblemer, mavevanskeligheder, tvangsprægede handlinger, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet og fysiske lidelser.
* Voksne børn af misbrugere har øget hyppighed af emotionelle lidelser, kognitive, sociale og psykologiske problemer.
- Børnene ser ofte tilsyneladende velfungerende ud, men rummer typisk en stor sårbarhed, sagde Frid Hansen, der lagde vægt på, at behandlersystemet fortsat har en tendens til at tro, at det typiske misbrugerbarn kan kendes på sit ydre.
- Men det er dig og mig - typiske middelklassefamilier, der rummer problemer med alkohol. Alkohol er ganske enkelt samfundets allerstørste rusmiddelproblem, men vi vil nødig se det i øjnene.
- Alkohollen er så tabubelagt, at vi savner et naturligt sprogligt rum for overhovedet at snakke om det - hvad det gør ved samspillet mellem mennesker. Tidlig identifikation - og tidlig intervention må være i højsædet.
Tabubelagt
Frid Hansen talte om en høj andel af den voksne norske befolkning, der drikker alkohol - en procentsats godt oppe i 90'erne. Så, i en samtale med folk handler det ikke om, hvorvidt du drikker, men hvordan du drikker.
Hun hentede eksempler fra sin praksis på Borgestadklinikken frem og huskede bl.a. på en lille dreng, der var i samtale på grund af sin fars drikkeri. Det var drengen meget magtpåliggende, at hun som hjælper forstod, at faren - en afholdt lærer - 'vaskede sig og barberede sig hver morgen' - og var en 'cool lærer'.
- Det er så tabubelagt at være misbruger, og drengen ville være sikker på, at jeg ike var endnu en af dem, der syntes, at en misbruger var en af dem, der står og drikker nede i parken.
- Nej anerkend, at misbrugere er folk med samme værdier, drømme, håb, æstetik og moral som dig og mig!
Alt for lang tid
I et tankevækkende eksempel fortalte Frid Hansen om en familie, hvor faren som langturschauffør havde periodiske drukture, hvor hans kone - der gjorde rent på skoler - f.eks. måtte blaffe til Italien for at hente ham hjem.
Lillebroren på seks var agressiv, spyttende og voldelig. Storesøsteren på 11 var stille, alvorlig, trist og tynd. En bekymret sundhedsplejerske gik videre til PPR, der blot fastslog, at sønnen skolemæssigt nok skulle komme efter det.
Forældrene havde aldrig lagt skjul på alkohol-problemerne, men da moderen efter nogle år kontaktede Borgestadklinikken, og faderen også gerne ville i samtale, var drengen på vej til at blive smidt ud af skolen, og den ældste søster var stukket af hjemmefra og optrådte nu i prostitutionsmiljøet i en af Norges store byer.
Børnene burde efter hendes mening forlængst ha' fået hjælp. Signalerne var der jo.
Det hjælper
- Rusmiddelproblematik eksisterer, så snart de griber ind i de følelsesmæssige bånd mellem mennesker - og så snart de forhindrer folk i at løse de opgaver, de skal i en familie.
- Og børn kan miste kontakten til begge forældre, fordi den ene kaster alle sine kræfter ind på at koncentrere sig om problemerne, den anden har.
Frid Hansen sluttede meget betegnende af med en erfaring, hun havde fra sit terapeutiske arbejde: Når hun spurgte misbrugeren selv om , hvor længe han havde drukket, lød svaret ofte 'to-tre år og lidt ekstra i det seneste halve år', hvorimod svaret fra den pårørende kunne lyde 'ti-femten år med bekymringer og belastninger'...
- Giv alle pårørende ret til aflastende samtaler så hurtigt som muligt. Det hjælper!
AALBORG: Psykologen fra Borgestadklinikken talte på Det Sociale Temamøde under overskriften 'Hvordan kan behandling af hele familien forebygge børnenes videreførsel af den sociale arv' - og indledte sit oplæg på Det Sociale Temamøde med en række kliniske fakta:
* Børn af misbrugere har forhøjet risiko for psyko-sociale problemer.
* Børn af misbrugere har højere grad af angst/uro, depressioner, skoleproblemer, mavevanskeligheder, tvangsprægede handlinger, adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet og fysiske lidelser.
* Voksne børn af misbrugere har øget hyppighed af emotionelle lidelser, kognitive, sociale og psykologiske problemer.
- Børnene ser ofte tilsyneladende velfungerende ud, men rummer typisk en stor sårbarhed, sagde Frid Hansen, der lagde vægt på, at behandlersystemet fortsat har en tendens til at tro, at det typiske misbrugerbarn kan kendes på sit ydre.
- Men det er dig og mig - typiske middelklassefamilier, der rummer problemer med alkohol. Alkohol er ganske enkelt samfundets allerstørste rusmiddelproblem, men vi vil nødig se det i øjnene.
- Alkohollen er så tabubelagt, at vi savner et naturligt sprogligt rum for overhovedet at snakke om det - hvad det gør ved samspillet mellem mennesker. Tidlig identifikation - og tidlig intervention må være i højsædet.
Tabubelagt
Frid Hansen talte om en høj andel af den voksne norske befolkning, der drikker alkohol - en procentsats godt oppe i 90'erne. Så, i en samtale med folk handler det ikke om, hvorvidt du drikker, men hvordan du drikker.
Hun hentede eksempler fra sin praksis på Borgestadklinikken frem og huskede bl.a. på en lille dreng, der var i samtale på grund af sin fars drikkeri. Det var drengen meget magtpåliggende, at hun som hjælper forstod, at faren - en afholdt lærer - 'vaskede sig og barberede sig hver morgen' - og var en 'cool lærer'.
- Det er så tabubelagt at være misbruger, og drengen ville være sikker på, at jeg ike var endnu en af dem, der syntes, at en misbruger var en af dem, der står og drikker nede i parken.
- Nej anerkend, at misbrugere er folk med samme værdier, drømme, håb, æstetik og moral som dig og mig!
Alt for lang tid
I et tankevækkende eksempel fortalte Frid Hansen om en familie, hvor faren som langturschauffør havde periodiske drukture, hvor hans kone - der gjorde rent på skoler - f.eks. måtte blaffe til Italien for at hente ham hjem.
Lillebroren på seks var agressiv, spyttende og voldelig. Storesøsteren på 11 var stille, alvorlig, trist og tynd. En bekymret sundhedsplejerske gik videre til PPR, der blot fastslog, at sønnen skolemæssigt nok skulle komme efter det.
Forældrene havde aldrig lagt skjul på alkohol-problemerne, men da moderen efter nogle år kontaktede Borgestadklinikken, og faderen også gerne ville i samtale, var drengen på vej til at blive smidt ud af skolen, og den ældste søster var stukket af hjemmefra og optrådte nu i prostitutionsmiljøet i en af Norges store byer.
Børnene burde efter hendes mening forlængst ha' fået hjælp. Signalerne var der jo.
Det hjælper
- Rusmiddelproblematik eksisterer, så snart de griber ind i de følelsesmæssige bånd mellem mennesker - og så snart de forhindrer folk i at løse de opgaver, de skal i en familie.
- Og børn kan miste kontakten til begge forældre, fordi den ene kaster alle sine kræfter ind på at koncentrere sig om problemerne, den anden har.
Frid Hansen sluttede meget betegnende af med en erfaring, hun havde fra sit terapeutiske arbejde: Når hun spurgte misbrugeren selv om , hvor længe han havde drukket, lød svaret ofte 'to-tre år og lidt ekstra i det seneste halve år', hvorimod svaret fra den pårørende kunne lyde 'ti-femten år med bekymringer og belastninger'...
- Giv alle pårørende ret til aflastende samtaler så hurtigt som muligt. Det hjælper!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
