HOVEDSTADEN: Med den nye hospitals- og psykiatriplan 2020 vil regionen fortsat have fire akuthospitaler. Hvert akuthospital får en fælles akutmodtagelse.
Etableringen af de fælles akutmodtagelser er en af de mest gennemgribende ændringer i organiseringen af hospitalerne i mange år. Her vil alle de store specialer være inden for rækkevidde - døgnet rundt - syv dage om ugen - året rundt.
Hovedstaden etablerer de fire nye fælles akutmodtagelser på Nyt Hospital Nordsjælland, Herlev Hospital, Nyt Hospital Bispebjerg og Hvidovre Hospital.
Glostrup og Gentofte Hospital har ligesom Amager Hospital stadig medicinske afdelinger, men er også specialhospitaler på udvalgte områder.
Bornholms Hospital vil på grund af sin geografiske beliggenhed have sine egne akutfunktioner.
Rigshospitalet har fortsat særstatus, bl.a. fordi man har mange og meget højt specialiserede funktioner - samt behandler patienter fra hele landet.
Ny sundhedstelefon
Behandlingen af patienten starter ofte før hospitalet. Derfor styrker Hovedstaden den præhospitale indsats, så den livsvigtige behandling allerede begynder, når borgerne modtager rådgivning af det sundhedsfaglige personale, som besvarer 112-opkald til alarmcentralen.
Hovedstadens vagtcentral får en nøglefunktion ved, at den skal organisere og sikre sammenhængen i hele det akutte forløb.
Vagtcentralen vil blive bemandet med sundhedsfagligt personale døgnet rundt, og borgerne vil også kunne ringe til en ny sundhedstelefon, som vejleder ved sygdom og skade.
Akutklinikker
Med den nye hospitalsplan vil Hovedstaden øge samarbejdet med både praktiserende læger og kommuner. I Frederikssund og Helsingør skabes som noget nyt akutklinikker, hvor borgerne får mulighed for at få hjælp i deres nærmiljø af kvalificeret sundhedsfagligt personale. Akutklinikkerne vil også blive udstyret med den nyeste teknologi.
Vi omlægger psykiatrien til mere ambulant behandling og enestuer overalt.
Vi får færre men mere slagkraftige enheder med et styrket fagligt miljø. Dertil kommer, at vi øger den opsøgende og udgående indsats samt styrker retspsykiatrien.
I Hovedstaden vil også psykiatrien være inddelt i fire områder.
Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunkt i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 og erstatter dem begge. Den nye plan sendes i høring, inden den skal endelig vedtages af regionsrådet den 21. juni 2011.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.