HOLSTEBRO: En 29-årig somalier blev i går i Vestre Landsret kendt skyldig i drabet på en sagsbehandler Birthe Christiansen udenfor Jobcentret i Holstebro i januar. Både dommere og nævninge var enige i kendelsen, fortæller Ritzau.
Den dømte er erklæret sindssyg. Retten mødes igen mandag for at tage stilling til, hvilken straf den dømte skal idømmes. Anklagemyndigheden har krævet ham dømt til behandling og derefter udvist permanent.
Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen siger til TV/Midt-Vest, at man havde en overflod af beviser.
- Vi havde mange af den gammeldags beviser, som i sig selv ville have ført til domfældelse, men herudover havde vi den nyere form for beviser - nemlig i form af dna-beviserne, siger han.
mou