
BORNHOLM: Det første, man ser, hvad enten man stiger af færgen eller flyet i Rønne på Bornholm, er et tilbud om at blive.
'Vil du flytte til Bornholm – så ring til Rune Holm,' står der på et mandsstort billede af kommunens tilflytterkonsulent, Rune Holm, som således både har fået skåret sig selv og sit eget budskab ud i pap for færgens og flyenes mange passagerer. Og stadig flere ringer til tilflytterkonsulenten, der siden januar 2016 har været med til at vende en trist udvikling, så der i dag er flere mennesker, der flytter til end fra øen, skriver Kristeligt Dagblad.
- Jeg kan også mærke, at tilflytterne bliver yngre og yngre. For det går op for stadig flere børnefamilier, at de her kan få råd til at leve et dejligt familieliv uden at skulle arbejde hele tiden, siger Rune Holm, der selv er flyttet til øen med sin familie for 14 år siden.
1100 personer flyttede til klippeøen sidste år. Det er 150 flere, end der i samme periode flyttede fra øen. Og der er brug for frisk blod på Bornholm, der samlet stadig mister indbyggere, da en stor del af øens befolkning er ældre, og der derfor dør relativt mange hvert år.
Høj BNP-vækst
Også erhvervslivet har set muligheder på Bornholm. I 2016 blev der således registreret 425 nye cvr-numre på Bornholm, hvilket er dobbelt så mange som året før.
Ifølge Danmarks Statistik har Bornholm samtidig den højeste vækst i BNP pr. indbygger i landet. Samtidig er hussalget steget med 15 pct. siden sidste år, hvilket så småt er begyndt at afspejle sig i huspriserne, som efter flere års fald atter er begyndt at stige en anelse.
Sådan er Bornholm blomstret op, siden den første udgave af Folkemødet blev afholdt i 2011. Dengang kæmpede klippeøen stadig med et kedeligt Udkantsdanmark-image, mens stadig flere bornholmere sivede ud af arbejdsmarkedet eller flyttede fra øen. Så selvom Bornholm stadig er en af landets fattige kommuner, er undergangsstemningen så småt ved at vende til fordel for en styrket tro på fremtiden.
Branding virker
- Det går rigtig godt. Især unge familier flytter til øen. Beskæftigelsen er i top, og der er enormt mange, der gerne vil være en del af Bornholm og de gode historier på øen, så det er dejligt, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), der mener, at succesen – ud over konjunkturerne – skyldes, at det på flere forskellige felter er lykkedes at få fortalt, hvad Bornholm kan.
- Det er klart, at Folkemødet har været med til at brande øen. Det har betydet, at mange har genopdaget Bornholm og kommer på ferie her. Men det har også givet fokus på vores høje ambitioner på energiområdet. Og vi mærker det også på fødevareområdet, hvor Bornholm også bliver forbundet med god kvalitet. Michelinstjernen til restaurant Kadeau var for eksempel med til at viderebringe historien om vores fødevareproducerende ø, der går op i kvalitet. Derfor flytter nye fødevareproducenter også til Bornholm, fortæller hun.
Kurt Houlberg, professor mso i kommunaløkonomi ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, ser flere forklaringer på Bornholms opblomstring.
- Meget tyder på, at Bornholms Regionskommune har haft succes med sine strategier om at tiltrække og fastholde borgere. Og man kan forestille sig, at Folkemødet også har betydet, at flere har fået øjnene op for øens herlighedsværdier og derfor har fået lyst til Bornholm. Men de store forklaringer skal nok stadig findes i et stigende befolkningstal i Danmark og de gode konjunkturer, der får flere til at flytte væk fra de store vækstcentre. For boligpriserne er steget så meget i de store byer, at det er blevet mere attraktivt for virksomheder og borgere at flytte ud i yderområderne som Bornholm, der ellers blev hårdt ramt af den økonomiske krise, siger han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.