
Fem kommuner er med i et nyt projekt, hvor socialrådgivere og pædagoger skal arbejde sammen om hurtigt at opdage og handle i forhold til børn med problemer. Socialministeriet støtter forsøgsprojektet med 3,8 mio. kr.
Socialrådgiverne skal være til stede i daginstitutionerne og på den måde være i dialog med pædagogerne om, hvilke muligheder, der er, når de opdager, at et barn ikke trives. Det nye samarbejde sikrer, at de to faggrupper får bedre kendskab til mulighederne hos hinanden og sikrer en tidlig indsats til de udsatte børn.
De fem kommuner, der deltager i projektet, er Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Mariagerfjord og Odense. Projektet er målrettet daginstitutioner for børn i alderen 0 år og frem til skolestart med mange udsatte børn.
Socialrådgiverne skal for eksempel deltage i personale- og forældremøder, sparre med pædagogerne om deres bekymringer for nogle af børnene og tilbyde forældrene råd og vejledning om mulighederne for støtte.
Projektet gennemføres i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2012, og derefter evalueres projekterne, så indsatsen i alle landets kommuner kan opkvalificeres. En tidlig indsats over for udsatte børn er også et af hovedpunkterne i Barnets Reform, som træder i kraft 1. januar 2011.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.