
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) hæver sammen med satspuljepartierne loftet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, mens man passer et sygt eller handicappet barn i hjemmet, loftet hæves til 27.500 kr. om måneden, oplyser ministeriet.
Forældre til alvorligt syge eller handicappede børn sikres nu en væsentligt højere kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når de passer deres barn hjemme. Loftet hæves fra 20.241 kr. om måneden til 27.500 kr. Det er et resultat af forhandlingerne om satspuljen for 2012.
Social- og integrationsministeren Karen Hækkerup siger:
- Det har været hjerteblod for mig, at sikre rimelige vilkår for de familier, der står i en meget svær situation med et handicappet eller alvorligt sygt barn. Nu sikrer vi, at familierne kan få deres tilværelse til at hænge bedre sammen.
Ca. 18.500 forældre passede deres børn hjemme i 2010. Det gjorde de, fordi børnene var så syge eller handicappede, at pasning i hjemmet var nødvendig.
Regeringen forventer, at det forhøjede ydelsesloft kan træde i kraft i 1. juli 2012.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.