Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har fundet sin kreds til næste folketingsvalg. Hun blev mandag aften valgt som ny folketingskandidat for Socialdemokratiets kredsforening for Brønshøj-Vanløse og stiller dermed op i Københavns Storkreds. Det oplyser kredsen i en pressemeddelelse.
Det er ikke første gang, at Hæstorp Andersen stiller op til Folketinget. Hun var også folketingsmedlem fra 2001 til 2013. Dengang i henholdsvis Socialdemokratiets kredsforeninger i Vesterbro og Brøndby. Nu stiller hun altså op i Brønshøj-Vanløse.
Ved seneste folketingsvalg i 2022 fik Socialdemokratiet fire mandater i Københavns Storkreds. Pladserne i Folketinget gik til Ida Auken, Peter Hummelgaard, Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Reissmann. Sophie Hæstorp Andersen har ikke kun erfaring fra lands- og kommunalpolitik. Hun er også tidligere regionsrådsformand i Region Hovedstaden fra 2014 til 2021.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.