En række socialdemokratiske borgmestre lægger afstand til de 29 konkrete velfærdsrettigheder, der i går blev fremlagt
Selv om S-formand Helle Thorning-Schmidt præsenterede rettighederne som en velfærdsgevinst for danskerne, risikerer de at føre til et direkte velfærdstab, mener Glostrups socialdemokratiske borgmester Søren Enemark ifølge Berlingske Tidende.
- Faren ved at lave nogle rettigheder er, at de vil blive opfattet som minimumsstandarder. Mange kommuner er økonomisk klemte, og de vil med god samvittighed kunne gå ned på det niveau, som Folketinget siger er acceptabelt. Det vil så for nogle kommuner betyde et velfærdstab, siger Søren Enemark, der også mener, at velfærdsrettighederne kolliderer med det lokale selvstyre.
Af samme grund er Dragørs borgmester Allan Holst (S) også kritisk over for sit partis nye velfærdskatalog:
- Det er et indgreb i det kommunale selvstyre, og det kan vi ikke have. Der kommer generelt for mange bestemmelser oppefra, siger han til avisen.
En af de 29 velfærdsrettigheder lyder, at der max. må være 24 børn i en folkeskoleklasse.
- Hvis der på en skole er 25 elever på et klassetrin, er det ikke sikkert, at det er ressourcemæssigt fornuftigt at lave en klasse med 12 og en klasse med 13 elever. Regler kan blive så stive, at vi tvinges til at gøre noget, som er uhensigtsmæssigt, siger Ib Terp, S-borgmester i Brøndby.
Det er dog ikke alle S-borgmestre, der vender tommelfingeren nedad for velfærdsrettighederne.
- Det er ikke noget, der kan gennemføres fra den ene dag til den anden, men det er flot, at der kommer et ordentligt udspil, siger Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard.
I Næstved får udspillet derimod en høflig modtagelse af byens borgmester Henning Jensen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er jo et tegn i tiden at mere og mere skal besluttes på Christiansborg. Der er mange gode ting i forslaget, og centraliseringen er såmænd ikke værre end den vi ser fra V og K og Dansk Folkeparti, lyder vurderingen fra borgmester Henning Jensen, der også er medlem af bestyrelsen i KL.
- Faren ved at lave nogle rettigheder er, at de vil blive opfattet som minimumsstandarder. Mange kommuner er økonomisk klemte, og de vil med god samvittighed kunne gå ned på det niveau, som Folketinget siger er acceptabelt. Det vil så for nogle kommuner betyde et velfærdstab, siger Søren Enemark, der også mener, at velfærdsrettighederne kolliderer med det lokale selvstyre.
Af samme grund er Dragørs borgmester Allan Holst (S) også kritisk over for sit partis nye velfærdskatalog:
- Det er et indgreb i det kommunale selvstyre, og det kan vi ikke have. Der kommer generelt for mange bestemmelser oppefra, siger han til avisen.
En af de 29 velfærdsrettigheder lyder, at der max. må være 24 børn i en folkeskoleklasse.
- Hvis der på en skole er 25 elever på et klassetrin, er det ikke sikkert, at det er ressourcemæssigt fornuftigt at lave en klasse med 12 og en klasse med 13 elever. Regler kan blive så stive, at vi tvinges til at gøre noget, som er uhensigtsmæssigt, siger Ib Terp, S-borgmester i Brøndby.
Det er dog ikke alle S-borgmestre, der vender tommelfingeren nedad for velfærdsrettighederne.
- Det er ikke noget, der kan gennemføres fra den ene dag til den anden, men det er flot, at der kommer et ordentligt udspil, siger Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard.
I Næstved får udspillet derimod en høflig modtagelse af byens borgmester Henning Jensen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er jo et tegn i tiden at mere og mere skal besluttes på Christiansborg. Der er mange gode ting i forslaget, og centraliseringen er såmænd ikke værre end den vi ser fra V og K og Dansk Folkeparti, lyder vurderingen fra borgmester Henning Jensen, der også er medlem af bestyrelsen i KL.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
