dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Indenrigsminister Kaare Dybvad på Socialdemokratiets kongres i Aalborg. Han taler for balance mellem by og land.
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil væk fra "land mod by"-modstilling

Et decentralt Danmark må ikke blive på bekostning af København.
20. SEP 2021 6.44

En modstilling mellem land og by er af det onde, lyder det fra flere top-socialdemokrater i forbindelse med partiets kongres i weekenden. Socialdemokratiet har de senere år haft fokus på at gøre mere for provinsen, og partiets overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen, har advaret partitoppen mod en "splittende sprogbrug" og mod at tale "land mod by"-konflikter op.

- Det er klart, at den ambition, vi har om at skabe et mere decentralt Danmark, hvor man er tættere på befolkningen, ikke skal ske på bekostning af hovedstaden, siger indenrigsminister Kaare Dybvad Bek hertil.

- Jeg synes altid, vi har forsøgt at balancere det. Når vi har lavet initiativer omkring politistationer og uddannelser rundt om i landet, så er der mange også i hovedstaden, der har en stor forståelse for, at i nogle af de landsdele, hvor man kæmper økonomisk, er der også brug for at lave nogle investeringer, siger Kaare Dybvad Bek.

Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, ser behov for en ændret tilgang:

- Der er en tendens til, at når der sker noget godt i København, så er man sure på landet. Og når der sker noget godt på landet, så er man sure i København. Men vi bliver nødt til at se på de overordnede udfordringer og skabe sammenhæng, siger hun.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialdemokratiet-vil-vaek-fra-land-mod-by-modstilling

GDPR