
Til maj afløses den længstsiddende borgmester, Gentoftes Hans Toft (K), af Michael Fenger, og dermed rykkes der lidt rundt på ancienniteten blandt de for tiden otte K-borgmestre.
Fra maj bliver Høje-Taastrup-borgmester og KL-udvalgsformand Michael Ziegler (K) således ny længstsiddende blandt dem. Han har været borgmester siden KV05 og er valgt som spids igen, oplyser partiet.
Med 35,7 pct. af de afgivne stemmer ved KV17 placerer han sig på den parameter i top tre kun overgået af Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen (S) med 42,4 pct. og netop Hans Toft med 36,6 pct.
Fra en udpræget K-kommune til en udpræget S-kommune, Ballerup, hvor der blot er en enkelt K-politiker valgt. Det er Allan Kristensen, der nu er genvalgt som spids, oplyser partiet. Han sidder i byrådet i sin første periode. Her var K ved KV17 i valgforbund med V og LA, der fik to og nul pladser.
I en anden S-domineret kommune Brøndby er K-spidsen denne gang Michael R. Rugaard, oplyser Folkebladet. Han afløser som spids Tommy Wohlers Sørensen. Her fik K ingen mandater ved KV17 - og var i valgforbund med LA og lokallisten "Lavere skatter og afgifter", der heller ikke kom ind.
I Ikast-Brande er den genvalgte K-spids, Annette Mosegaard en notorisk højdespringer: Hun fik med 1.850 flest personlige stemmer ved KV17 foran borgmester Ib Boye Lauritsen (V) med 1.604, daværende S-spids Frank Heidemann med 1.499, Simon Vanggaard (DF) med 914 og Lars Lyhne (V) med 759. Her er Kasper Pauli Pedersen ny S-spids, og K har tre ud af 23 pladser.
I Mariagerfjord fortsætter Jens-Henrik Kirk som K-spids, oplyser partiet. Han har partiets eneste plads her - og er i sin første periode. K var her i et borgerligt valgforbund med V, DF, LA og KD.
På Samsø er Per Urban Olsen spidskandidat igen, oplyser partiet. Her har han det ene af to K-pladser i det lille byråd med bare 11 i alt.
Han fik med 297 næstflest personlige stemmer ved KV17 efter borgmester Marcel Meijer (S) med 789, Henrik Holm Kjær (V) med 291, Ulla Holm (S) med 182 og Mette Kramer fra Fælleslisten Samsø med 98. Sidstnævnte liste blev dog ikke repræsenteret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.