Det vurderer eksperter og organisationer, metroXpress har talt med.
- Det fede ved de små kommuner specielt i Jylland er, at sagsbehandlerne tit kender lokalsamfundet på en helt anden måde end i de store byer og derfor har nemmere ved at få flygtninge i job og med i andre netværk, siger integrationsekspert og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, Manu Sareen, til metroXpress.
Siden 1999 har de kommuner, der har færrest, fået flest. I år topper Jammerbugt Kommune med 44 flygtninge.
- Vi er glade for dem. Vi har frivilligt sagt ja til at modtage flere end kvoten i år, og det gør vi også for 2010, siger integrationschef Benedikte Overgaard.
Lokalbefolkningen har taget varmt imod de nye borgere, mener hun.
Dansk Flygtningehjælp har den samme oplevelse. Det er nemmere for organisationen at rekruttere kontaktfamilier i provinsen.
Udlændingeservice oplyser, at disse kommuner får flest flygtninge i 2009: Jammerbugt: 44 Viborg: 33 Vesthimmerland: 28 Thisted: 26 Faaborg-Midtfyn: 25
København, Århus, Odense og Aalborg tager ingen flygtninge i 2009.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.