
Slots- og kulturstyrelsen har udpeget 16 særligt værdifulde kulturmiljøer i ældre byer. Formålet med udpegningen er at sikre de mest velbevarede bymiljøer fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet.
Et kulturmiljø defineres som et geografisk afgrænset område, der afspejler "væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling". Kommunerne har ansvaret for at sikre værdifulde kulturmiljøer gennem kommuneplanlægningen, hvilket betyder at Slots- og Kulturstyrelsen kan gøre indsigelser mod kommende kommuneplanlægning, hvis der ikke tages nok hensyn til det historiske miljø.
Karakteristiske bygninger og levende miljø
Ekspertudvalget, som blev nedsat tilbage i september 2023, har under udvælgelsen af de 16 kulturmiljøer lagt vægt på, at "bymiljøet har en intakt gadestruktur, at der er en stor andel af karakteristiske bygninger med høj autenticitet, samt at der er ældre og miljøskabende elementer til stede, f.eks. brostensbelægninger, bybrønde eller havneinventar, der vidner om byens historie og forskellige aktiviteter gennem tiden".
Samtidig har der været fokus på, at bevaring tænkes sammen med anvendelse, så der skabes levende bymiljøer. Det har også været vigtigt, at de udpegede områder er geografisk spredt i forskellige landsdele.
I processen har ekspertudvalget også indraget en række overordnede temaer: overgangen mellem vikingetid og kristendom samt den tidlige kristendom, stiftsbyer og klostre, konger og hertuger, fæstninger og byplaner, søfart og fiskeri samt handel og internationale forbindelser.
Ekspertudvalgets medlemmer
- Torsten Asbjørn Andersen, afdelingschef i Kulturministeriet (formand)
- Anna Mette Exner, arkitekt MAA, indehaver af tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur
- Anne Mette Boye, arkitekt MAA, ph.d. i byplanlægning, stadsarkitekt i Aarhus Kommune
- Arne Høi, arkitekt MAA, leder af Institut for Bygningskunst og Kultur, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering
- Søren Bitsch Christensen, cand. mag., ph.d. i historie, vicedirektør Kulturarv, Det Kgl. Bibliotek
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
En velbevaret lille søfartsby
Ærøskøbing på Ærø er blandt de 16 udpegede kulturmiljøer. Og i Ærø Kommune er der allerede fuld opbakning fra teknik-, miljø- og havneudvalget og kultur- og socialudvalget, som på seneste møde anbefalede udpegningen, som nu kommer på kommunalbestyrelsens dagsorden 5. september. Det skriver Fyens Stifstidende.
I rapporten fremgår det, at Ærøskøbing er udpeget, "fordi den er en velbevaret lille søfartsby domineret af mindre huse med fine detaljer og tilhørende haver. De bærende bevaringsværdier udgøres af den trekantede byplan, der går tilbage til middelalderen, kirken, torvet, de smalle brostensbelagte gader, de ældre huse og de homogene facaderækker."
Blandt de karakteristiske træk nævnes bl.a. Ærøskøbing Kirke fra 1758, havnen med toldbygning og kogehus, købmandsgårde med baggårdsmiljøer og "det næsten rektangulære brostensbelagte torv med to gamle vandpumper og det store træ i midten".
De 16 udpegede bymiljøer
- DRAGØR - Skipperbyen ved Øresund
- EBELTOFT - Den lille købstad med naturhavn
- FREDERICIA - Planlagt fæstningsby med flere trossamfund
- FAABORG - Handelsby med bevaret byport
- HADERSLEV - Sønderjysk byggeskik i hertugbyen
- HELSINGØR - Øresundstold og internationale impulser
- KØBENHAVN - Rigets hovedstad og hovedfæstning
- KØGE - Handel, bindingsværk og fede jorder
- RIBE - Danmarks ældste og mest velbevarede by
- RINGKØBING - Fjordhavn og røde teglstenshuse
- STEGE - Middelalderlig byvold og handel ved Østersøen
- SVANEKE - Klippegrund og fiskeri i Øresund
- SÆBY - Børglum-bispens by ved Kattegat
- TØNDER - Studehandel og gavlhuse i Sønderjylland
- VIBORG - Stiftsby og landsting ved Hærvejen
- ÆRØSKØBING - Søfart fra Det Sydfynske Øhav til hele riget
Rapporten er netop sendt i høring. Eventuelle bemærkninger og høringssvar skal indsendes inden 5. september. Læs hele rapporten her.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.