SLAGELSE: De 31 medlemmer af byrådet i Slagelse Kommune er blevet enige om syv punkter, der tilsammen indkapsler essensen af godt byrådssamarbejde.
Slagelse Byråd vil være kendt for:
• at sætte pejlemærker, så det er tydeligt, hvad byrådet vil nå
• at stå sammen om de største og mest afgørende sager samtidig med, at der er plads til at vise politiske forskelle på andre felter
• at vise mod og handlekraft, når det gælder om at sikre kommunens økonomiske fremtid
• at skabe en kommune, der udgør en stærk helhed på tværs af geografien
• at føre den politiske debat på en måde, der giver kommunen et positivt omdømme
• at være en god arbejdsgiver for kommunens medarbejdere
• at sikre et godt arbejdsmiljø i byrådet med gensidig respekt, tillid og plads til forskellighed
Byrådets kodeks for godt byrådssamarbejde er blevet til på baggrund af interview med byrådsmedlemmerne, både individuelt og i grupper på tværs af partiskel.
ka