dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Selvom store bededag er afskaffet bages der fortsat hveder, og enkelte af de store kommuner holder skolefridag den 26. april. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skolerne i tre store kommuner lukker på den afskaffede store bededag

I syv ud af de ti største kommuner er der almindelig skolegang, viser fagblads rundspørge.
19. APR 2024 13.50

I tre af landets største kommuner holder folkeskolerne fortsat lukket på den nu afskaffede store bededag fredag den 26. april. Det drejer sig om København, Esbjerg og Randers. Her er der dog åbent i SFO’en, så børnene kan blive passet, når far og mor er på arbejde, skriver Fagbladet 3F.

Blandt de øvrige syv ud af landets ti største kommuner er der normal skolegang: Silkeborg, Viborg, Frederiksberg, Roskilde, Vejle, Aalborg og Odense. Et skoleår er på 200 dage, som de enkelte kommuner kan vælge at lægge på forskellige dage.

I København er folkeskolelærerne dog de eneste af kommunens over 45.000 ansatte, som ikke skal på job på dagen. Et flertal i Københavns Kommunes borgerrepræsentation ville sidste år give alle kommunens ansatte fri på den tidligere store bededag, men forslaget er droppet, fordi der ikke er hjemmel til det i lovgivningen.

I en pressemeddelelse fra København skriver kommunen, at forklaringen på skolefridagen er simpel. Da Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede sin vejledende ferieplaner til skolerne, var store bededag endnu ikke afskaffet som fridag. Det betyder, at skolebørnene i Københavns Kommune får en forlænget weekend i slutningen af april, da store bededag i år falder fredag den 26. april.  

Der er fortsat en del konfirmationer på den tidligere store bededag. Ifølge kirkekalenderen er der over 100 forskellige bededagsfejringer. Mange holder gudstjeneste eller andagt. Og mindst 75 kirker holder konfirmationer 26. april.

Loven om afskaffelse af store bededag blev vedtaget af et smalt flertal i Folketinget 28. februar 2023. Op til beslutningen havde der været en periode på to måneder med omfattende protester fra fagbevægelsen, præster og både røde og blå oppositionspartier.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skolerne-i-tre-store-kommuner-lukker-paa-den-afskaffede-store-bededag

GDPR