dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Foto: Bent Nielsen for DGI

Skolereformen åbner nye muligheder for samarbejde

De frivillige foreninger kan komme til at spille en central rolle, når skolereformen skal implementeres

Den nye Folkeskolereform pålægger kommunens folkeskoler at indgå samarbejde med lokalsamfundets foreningsliv, der kan bidrage til at opfylde folkeskolens formål. Folkeskolerne skal tilrettelægge undervisningen, så eleverne deltager i bevægelse og motion minimum 45 minutter om dagen og det åbner muligheden for at de idrætsforeningerne kan blive en del af skoledagen. Og den mulighed hilser DGI Midtjylland velkommen.

- Vi er indstillet på at udvikle skræddersyede løsninger. Foreningerne er forskellige, og skolerne er forskellige. Skoledistrikternes sammensætning af både foreninger og elevgrundlag er forskelligt, så der findes naturligvis ikke én samarbejdsmodel, der kan trækkes ned over alle. Det er her vores fleksibilitet, lokale tilhørsforhold og faglige kompetencer kan gøre en forskel, siger Per Bang formand for DGI Midtjylland.

DGI Midtjylland har sendt et informationsbrev ud til alle skoleledere og idrætsforeninger i Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Viborg og Skive Kommune og . tilbyder at medvirke til at skabe dialog mellem skolerne og idrætsforeningerne i de enkelte skoledistrikter.

Også DUI hilsner reformen og samarbejdet velkommen, men samtidig afviser organisationen på forhånd at løse opgaver, der hører hjemme i velfærdsstaten.

- Det vi kan tilbyde er den fritid og leg, som alle børn har ret til, og det er noget andet, end den funktion skolerne påtager sig. Samtidig er det vigtigt, at frivilligt arbejde foregår på frivillige vilkår. Vores frivillige arbejder ulønnet i fritiden, fordi de synes, det er sjovt og spændende og giver mening, både for dem selv og for børnene. Det synes man måske ikke længere, hvis man bliver slået oven i hovedet med læreplaner eller ikke kan aflyse, hvis man bliver syg, fordi børnene så ikke har andre steder at gå hen, forklarer forbundsformand i DUI-LEG og VIRKE, Stig Møller.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skolereformen-aabner-nye-muligheder-for-samarbejde

GDPR