dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skoleledere: Nationale test uden værdi

Det har kostet 110 millioner at udvikle de nationale test, som skolelever har svedt over de seneste par måneder. Men de er ikke pengene værd, mener skolelederne i en rundspørge
KORT NYT
28. APR 2010 7.19

De nationale test vil næppe give bedre undervisning og dygtigere elever. De er ikke pengene værd. Det mener de danske skoleledere, som Politiken har spurgt i en rundspørge. Det var meningen med testene, at de skulle gøre det muligt for lærerne i folkeskolen at måle elevernes kundskaber og gøre det muligt at sætte ind, hvor der er behov.

Men et flertal af de 526 skoleledere, Politiken har spurgt, mener ikke, testene har nogen pædagogisk værdi. Skolelederne giver massivt udtryk for, at testene er overflødige, alt for ressourcekrævende i forhold til udbyttet, og at skolen kunne bruge tiden og kræfterne bedre til mange andre ting.

Tre ud af fem siger, at de ikke får nogen viden om eleverne, som de ikke havde i forvejen. Kun hver fjerde finder testene så værdifulde, at de bør fortsætte.
- De nationale test er et politisk projekt og ikke et pædagogisk projekt. Det er en skam, siger formand for Skolelederne, Anders Balle.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skoleledere-nationale-test-uden-vaerdi

GDPR