
SORØ: Stenlille Skole har gennem de seneste tre år haft et stigende merforbrug og overskredet sine budgetter med 8,2 pct. i 2008, 17,5 pct. i 2009 og 22,0 pct. i 2010.
Der er efter Sorø Kommunes mening ikke taget de fornødne skridt til at bringe budgettet i balance, og Sorø Kommune har ikke længere tillid til at skoleleder Henrik Kjeldgaard-Pedersen kan rette skolens økonomi op. Sorø Kommune indleder derfor en afskedigelsessag mod skolelederen, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.
Skolelederen blev orienteret onsdag middag, og derefter er afdelingsledere, medarbejdere, skolebestyrelse og forældre orienteret.
Fritages for tjeneste med øjeblikkelig virkning
Søren Rytter Johansen, som er skoleleder på Stenmagle Skole, tiltræder som konstitueret skoleleder indtil en ny skoleleder til Stenlille Skole er fundet ved eksternt opslag.
Stenlille Skole er en af fire skoler i kommunen, som kom ud af 2010 med et underskud. De øvrige er Holbergskolen, Alsted Fjenneslev Skole og Stenmagle Skole.
At underskuddet alene får tjenstlige konsekvenser for lederen af Stenlille Skole skyldes budgetoverskridelsens størrelse og varighed samt det, at ledelsen ikke har iværksat tilstrækkelige tiltag for at bringe budgettet i balance.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.