Det psykiske arbejdsmiljø i top hos chefer i det offentlige
Chefer i det offentlige ser ud til at toptrives med deres arbejde på en lang række felter. De strutter af selvtillid, og når det gælder psykisk arbejdsmiljø, er arbejdslivet nærmest en dans på roser for denne jobgruppe. Det viser en omfattende undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet, hvor over 3.500 mennesker på arbejdsmarkedet er blevet stillet en lang række spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø.
Ud af i alt 56 jobgrupper er cheferne i det offentlige dem, der oplever allermest variation i arbejdet.
Nummer to på listen her er naturvidenskabelige akademikere, mens nummer tre er chefkollegerne i det private.
Samtidig ser det ud til at være en tryg form for variation, cheferne oplever. I dimensionen forudsigelighed ligger de nemlig også allerøverst. Her handler det vel at mærke ikke om ensformighed men om at undgå uvished og usikkerhed. Og det undgår man ifølge undersøgelsen ved at få de relevante informationer på det rette tidspunkt. Der er altså ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen ? det er ?de store linier?, der betyder noget her.
Også her får cheferne i det offentlige følgeskab i toppen af listen fra chefkollegerne i det private.
Krav til hovedet
De offentligt ansatte chefer oplever en meget høj grad af såkaldte kognitive krav på deres arbejde. Kognition betyder tænkning. De kognitive krav handler altså om at bruge den indvendige side af hovedet; om at skulle overskue mange ting, at skulle træffe svære beslutninger, at skulle huske meget og at skulle få gode idéer. Høje kognitive krav giver godt psykisk arbejdsmiljø.
Her ligger cheferne i det offentlige næsthøjest på skalaen kun overgået af de privatansatte chefer. Og skarpt efterfulgt af socialrådgivere og folkeskolelærere.
Cheferne oplever også den næsthøjeste grad af udviklingsmuligheder på jobbet blandt samtlige 56 jobgrupper. Her overgås de kun af socialrågivere.
Strutter af selvtillid
Med denne oplevelse af arbejdet, er det ikke så underligt, at de offentligt ansatte chefer placerer sig allerøverst på listen i dimensionen self-efficacy. Inden for hver dimension giver de adspurgte point fra 0 til 100, og her har cheferne i det offentlige givet 80 og dermed det højeste.
Self-efficacy er et begreb, der handler om en persons selvtillid eller tro på egne evner til at kunne klare uventede eller svære situationer i tilværelsen. Beslægtede begreber er selvværd og handlekompetence. Det er en personlig egenskab, der ofte udvikles hos personer med høj indflydelse og gode udviklingsmuligheder i arbejdet.
Retfærdighed og respekt
Og det slutter ikke her. Også når det handler om oplevelsen af retfærdighed og respekt på arbejdspladsen ligger de offentlige chefer højt, nemlig som nummer tre kun overgået af landbrugsarbejdere og pædagogmedhjælpere.
Desuden giver de som jobgruppe trediehøjest point til tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere. Igen kun overgået af landbrugsarbejderne og pædagogmedhjælperne.
Stress, søvnbesvær og udbrændthed
Både når det gælder stress, søvnbesvær, depressive symptomer og personlig udbrændthed ligger cheferne i det offentlige allerlavest blandt samtlige 56 jobgrupper.
De oplever samtidig en høj grad af mening i arbejdet ? dog overgået af fem andre jobgrupper, bl.a. socialrådgiverne som nummer et og dagplejere som nummer to.
Tilfredshed med arbejdet er også i top. Her placerer de sig som nummer fire på skalaen.
Ringe social støtte
Men det er ikke lutter lagkage. Social støtte og feedback fra kolleger er en mangelvare i en grad, så cheferne med deres point placerer sig som nummer fjerdesidst. Kun slagteriarbejdere, buschaffører og postbude oplever i endnu ringere grad denne kvalitet på arbejdet. Støtten handler om at få den rette hjælp på det rette tidspunkt. Den handler også om at få relevant kritik fra kolleger, men på en måde så man ikke går i forsvar.
Endnu værre står det til med social støtte fra den nærmeste overordnede. Her placerer de offentligt ansatte chefer placerer sig kort og godt allernederst.
Når det gælder rolleklarhed befinder cheferne i det offentlige sig i på nederste tredjedel af skalaen. Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide hvad arbejdet går ud på. Også i dimensionen Rollekonflikter placerer cheferne sig igen blandt nederste tredjedel. Rollekonflikter handler dels om forskellige forventninger fra forskellige mennesker, dels om modstrid mellem den ansattes egne og andres forventninger.
/mel
Ud af i alt 56 jobgrupper er cheferne i det offentlige dem, der oplever allermest variation i arbejdet.
Nummer to på listen her er naturvidenskabelige akademikere, mens nummer tre er chefkollegerne i det private.
Samtidig ser det ud til at være en tryg form for variation, cheferne oplever. I dimensionen forudsigelighed ligger de nemlig også allerøverst. Her handler det vel at mærke ikke om ensformighed men om at undgå uvished og usikkerhed. Og det undgår man ifølge undersøgelsen ved at få de relevante informationer på det rette tidspunkt. Der er altså ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen ? det er ?de store linier?, der betyder noget her.
Også her får cheferne i det offentlige følgeskab i toppen af listen fra chefkollegerne i det private.
Krav til hovedet
De offentligt ansatte chefer oplever en meget høj grad af såkaldte kognitive krav på deres arbejde. Kognition betyder tænkning. De kognitive krav handler altså om at bruge den indvendige side af hovedet; om at skulle overskue mange ting, at skulle træffe svære beslutninger, at skulle huske meget og at skulle få gode idéer. Høje kognitive krav giver godt psykisk arbejdsmiljø.
Her ligger cheferne i det offentlige næsthøjest på skalaen kun overgået af de privatansatte chefer. Og skarpt efterfulgt af socialrådgivere og folkeskolelærere.
Cheferne oplever også den næsthøjeste grad af udviklingsmuligheder på jobbet blandt samtlige 56 jobgrupper. Her overgås de kun af socialrågivere.
Strutter af selvtillid
Med denne oplevelse af arbejdet, er det ikke så underligt, at de offentligt ansatte chefer placerer sig allerøverst på listen i dimensionen self-efficacy. Inden for hver dimension giver de adspurgte point fra 0 til 100, og her har cheferne i det offentlige givet 80 og dermed det højeste.
Self-efficacy er et begreb, der handler om en persons selvtillid eller tro på egne evner til at kunne klare uventede eller svære situationer i tilværelsen. Beslægtede begreber er selvværd og handlekompetence. Det er en personlig egenskab, der ofte udvikles hos personer med høj indflydelse og gode udviklingsmuligheder i arbejdet.
Retfærdighed og respekt
Og det slutter ikke her. Også når det handler om oplevelsen af retfærdighed og respekt på arbejdspladsen ligger de offentlige chefer højt, nemlig som nummer tre kun overgået af landbrugsarbejdere og pædagogmedhjælpere.
Desuden giver de som jobgruppe trediehøjest point til tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere. Igen kun overgået af landbrugsarbejderne og pædagogmedhjælperne.
Stress, søvnbesvær og udbrændthed
Både når det gælder stress, søvnbesvær, depressive symptomer og personlig udbrændthed ligger cheferne i det offentlige allerlavest blandt samtlige 56 jobgrupper.
De oplever samtidig en høj grad af mening i arbejdet ? dog overgået af fem andre jobgrupper, bl.a. socialrådgiverne som nummer et og dagplejere som nummer to.
Tilfredshed med arbejdet er også i top. Her placerer de sig som nummer fire på skalaen.
Ringe social støtte
Men det er ikke lutter lagkage. Social støtte og feedback fra kolleger er en mangelvare i en grad, så cheferne med deres point placerer sig som nummer fjerdesidst. Kun slagteriarbejdere, buschaffører og postbude oplever i endnu ringere grad denne kvalitet på arbejdet. Støtten handler om at få den rette hjælp på det rette tidspunkt. Den handler også om at få relevant kritik fra kolleger, men på en måde så man ikke går i forsvar.
Endnu værre står det til med social støtte fra den nærmeste overordnede. Her placerer de offentligt ansatte chefer placerer sig kort og godt allernederst.
Når det gælder rolleklarhed befinder cheferne i det offentlige sig i på nederste tredjedel af skalaen. Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide hvad arbejdet går ud på. Også i dimensionen Rollekonflikter placerer cheferne sig igen blandt nederste tredjedel. Rollekonflikter handler dels om forskellige forventninger fra forskellige mennesker, dels om modstrid mellem den ansattes egne og andres forventninger.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
