FREDERIKSBERG: Vintrene er nemlig efterhånden så milde, at kommuner må bruge store mængder strøm for at holde isen frossen på de mange populære, udendørs skøjtebaner rundt i landet.
Det er Lokale- og Anlægsfonden og Frederiksberg Kommune, der samarbejder om at afprøve den første voksbaserede kunstige skøjtebane i Danmark.
De miljømæssige og økonomiske omkostninger ved de nuværende kunstigt frosne skøjtebaner er for store. Derfor overvejer flere kommuner at droppe de udendørs skøjtebaner i år.
Lokale- og Anlægsfonden håber at finde løsningen, der kan bevare muligheden for udendørs skøjteløb i fremtiden. En række forskellige former for plastic-is har været testet, men alle har haft for dårlig glideevne og har krævet for meget vedligeholdelse.
Voks-isen har været testet indendørs og skulle under de omstændigheder kunne leve op til kravene for en skøjtebane - selv for skøjteløb på højt niveau. At den kan bruges også i varme temperaturer vidner testbaner i Dubai og på Bali om. Nu skal det så testes, om den holder til at blive brugt udendørs igennem en dansk vinter.
Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 300.000 kr. til Frederiksberg Kommune, der vil anlægge en testbane i Lindevangsparken, der kan løbes på fra den 27. november 2009 til 28. februar 2010. Testbanen bliver på 400 m².
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.