dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skatteminister afskaffer anonym sladretjeneste

KORT NYT
1. SEP 2015 6.41

Fra i dag er det ikke længere muligt for danskere at angive hinanden for sort arbejde og anden skattesnyd gennem Skats anonyme digitale sladretjeneste.
Den mulighed har skatteminister Karsten Lauritzen (V) afskaffet, kun otte måneder efter muligheden for at anmelde anonymt på Skats hjemmeside blev indført, skriver DR Nyheder.

Skatteministeren skrotter den digitale, anonyme sladretjeneste - som kritikere har døbt 'stikkerlinjen' - fordi han mener, den kan opfattes som en opfordring til, at danskerne anmelder hinanden for skattesnyd.
- For mig som skatteminister og Venstremand giver den her anonyme anmelder-tjeneste mindelser til et stikkersamfund. Anonyme anmelde-tjenester er sådan noget, man havde i det tidligere DDR før murens fald. Det hører ikke en moderne skattemyndighed til, og det skal vi ikke have i Danmark, for her stikker vi ikke hinanden, siger Karsten Lauritzen.

Han begrunder samtidig afskaffelsen med hensynet til retssikkerheden på skatteområdet.
- Desværre har det vist sig, at i en lang række tilfælde har dem, der er blevet anmeldt, ikke arbejdet sort eller på anden måde snydt i skat. Ofte er den anonyme anmelde-tjeneste blevet brugt som ren chikane i blandt andet nabostridigheder. Det er et meget stort indgreb i folks liv, hvis de bliver mistænkt for skatteunddragelse, og derfor vil jeg som skatteminister ikke være med til at gøre det så nemt at stikke andre. En anonym stikker-linje er ikke et retssamfund værdigt, siger Karsten Lauritzen.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skatteminister-afskaffer-anonym-sladretjeneste

GDPR