Winnie Helene Jensen udnævnes til ny styrelsesdirektør for Skatteankestyrelsen med virkning fra 1. januar 2019. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som fagdirektør for Jura i Skattestyrelsen. Derudover har hun mange års erfaring fra det tidligere Skat og Skatteministeriets departement.
- Det vigtigste kendetegn ved Skatteankestyrelsen er dens uafhængighed, så den vil jeg værne om. Skatteankestyrelsen skal bevare sit fokus på faglighed og høj kvalitet i behandlingen af klagesager og fortsætte arbejdet med at sikre retssikkerheden for borgerne. Det arbejde glæder jeg mig til at kunne tage fat på i samarbejde med de dygtige og kompetente medarbejdere i styrelsen, siger Winnie Jensen.
Skatteankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der behandler klager over afgørelser på skatte- og vurderingsområdet truffet af den nye skatteforvaltning og Skatterådet. Styrelsen behandler og forbereder afgørelsesudkast i klagesager, men det er Landsskatteretten eller ankenævnet, der træffer den endelige afgørelse i sagen. Der er dog visse sagsområder, hvor styrelsen selv træffer afgørelse. Skatteankestyrelsen har kontorer i København, Odense, Silkeborg og Aalborg.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.