SJÆLLAND: "Ingen røv er bred nok til at sidde på to stole på én gang." Sådan lyder et af de klassiske argumenter i Socialdemokratiet, der ifølge sine egne partilove kun tillader dobbeltmandat, hvis de kompetente forsamlinger giver lov.
I Region Sjælland har repræsentantskabet i partiet haft fire kandidaters ansøgninger om at få dispensation oppe til afgørelse, oplyser den organisatoriske formand Ida Marker til DK Nyt.
Mandag kunne vi fortælle om tidligere spids i Stevns Steen S. Hansens ærgelse over at få nej. Men udover ham var der tre andre partimedlemmer, der i to-minutters-videoindslag talte deres sag for at kunne slippe igennem partireglerne - i en online-seance, hvor partimedlemmerne stemte hjemmefra.
Ud af de 182 stemmeberettigede er der næsten lige mange, der stemte ja og nej til de enkelte kandidaters ønsker. Tallene viser stemmer for ja, nej, blanke og undlod i den rækkefølge:
- Kirsten Rask, Kalundborg: 92-76-10-4. Hun har i forvejen dispensation til også at sidde i regionsrådet, hvor hun kom ind ved KV17 - og fik det altså igen.
- Felex Pedersen, Odsherred: 90-82-10-0. Også han sidder i regionsrådet i dag og fik dispensation for anden gang.
- Steen S. Hansen, Stevns: 84-88-7-3. Han har flere byrådsperioder bag sig, har ikke tidligere søgt dispensation og fik den altså ikke.
- Michael Svane, Lejre: 79-95-6-2. Han sidder i dag hverken i byråd eller i regionsråd og fik ikke dispensation.
Ida Marker nævner som kommentar til afstemningen, at det "jo er en konstant debat i vores parti" - og at hun er bekendt med, at nogle partimedlemmer har holdningen, at "de ikke vil give lov her i vores egen kommune, men på den anden side ikke vil forhindre andre i at gøre det andre steder".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.