I Horsens er HF-lærer og byrådsmedlem Paw Amdisen igen SF-spids, oplyser Østbirk Avis. Her skulle der ved KV17 1.743 stemmer til en af de 27 pladser, og det klarede partiet selv med 1.849 - men var også i valgforbund med S og R.
SF opstiller denne gang otte kandidater mod 11 sidst. Paw Amdisen afløste ved KV17 Bjarne Sørensen som SF's enlige byrådsmedlem.
I Herning er SF for tiden ikke repræsenteret i byrådet, da den enlige SF'er Peter Villadsen i september sidste år meldte sig ud og nu er løsgænger. Partiet, der har 12 kandidater på listen, har nu valgt Kirsten Kronborg som spids, oplyser hun selv til DK Nyt.
Ved KV17 var der ti SF-kandidater, og Kronborg var nummer to. Partiet fik 2.176 stemmer, mens der i snit skulle 1.629 til et at opnå en af de 31 pladser, så SF hjalp i valgforbund EL, der fik 1.119, til et mandat.
I Vallensbæk er der kun tre partier repræsenteret i byrådet - K, S og DF - så SF står også her udenfor. Christian Skou Larsen er nu valgt som spids og foreløbig eneste kandidat, oplyser Folkebladet. Han er cand.soc. og dyrker freestyle-rap og erstatter Shila Heiberg som spids.
Her skulle der ved KV17 i snit 564 stemmer til en af de 15 pladser. SF var i valgforbund med EL, og de henholdsvis 148 og 293 stemme rakte ikke til en plads.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.