Serum Institut: 30-80 gange flere smittede end tal viser

KORT NYT8. APR 2020 7.40
TEMA: Corona

Statens Serum Institut har hele tiden regnet med et betydeligt mørketal, når det kommer til antallet af coronasmittede, men nu går man ud fra, at antallet af smittede er mellem 30 og 80 gange højere, end det fremgår af tallene. Det står der i en ny statusrapport udgivet af Sundhedsstyrelsen.

Antagelsen sker på baggrund af undersøgelser fra blandt andet Tyskland og Island. Det fremgår desuden, at undersøgelser af 1.000 bloddonorer tappet i perioden 1.-3. april i Region Hovedstaden viser, at 3,5 pct. af dem har været smittet med coronavirus.

Overføres den statistik til befolkningen, så har 65.000 personer muligvis allerede været smittet 26. marts, fremgår det af rapporten. Tirsdag den 7. april rundede Danmark officielt 5.000 smittede med coronavirus.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev