
Af Knud Abildtrup
Daværende KL-formand Erik Fabrin (V) slog det fast fra talerstolen tilbage i marts 2009: At kommunerne gerne vil i gang med at tilpasse sig klimaforandringerne, men er afhængig af centralt fastsatte standarder.
Og også den nye KL-udvalgsformand, Martin Damm (V), har holdt fast i, at der må tværkommunale satser og procenter på bordet, for at det giver mening at planlægge kloaknet, fastsætte byggelinier ved kysten eller blive enige om eventuelle bro- og dæmningsbyggerier.
Nu er der kommet tal og procenter på bordet. 'Regering og kommuner erenige om styrket samarbejde om klimatilpasning' lyder i hvret fald overskriften på en pressemeddelelse fra Klima- og Energiministeriet:
'Kloakkerne er kommunernes ansvar, og stat og kommuner arbejder efter ét fælles scenarie for klimaforandringerne.
Sådan lød konklusionerne, da miljøminister Karen Ellemann (V), klima- og energiminister Lykke Friis (V) og Martin Damm, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, mødtes for at drøfte samarbejdet om håndtering af klimaforandringerne.
- Vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor det blev slået fast, at kloakkerne er kommunernes ansvar, og at det er kommunernes opgave at sikre, at kloakkerne er dimensionerede til at kunne håndtere vandmængderne. KL gjorde også opmærksom på nogle styringsmæssige forhold, som vi skal kigge nærmere på, så vi er helt sikre på, at kommunerne har mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger om håndtering af spildevand, siger miljøminister Karen Ellemann.
På mødet kvitterede ministrene for, at mange kommuner gør en indsats for at renovere kloakker og sikre klimatilpasningen.
- Vi har en fælles opgave i at sikre, at Danmark er bedst muligt rustet til klimaforandringerne. Grundlaget for det arbejde er det fælles klimascenarie A1B, som regeringen meldte ud i juni måned, og som bygger på vurderinger fra FN's klimapanel, siger klima- og energiminister Lykke Friis.
Scenariet viser, at det for perioden frem mod midten af dette århundrede vil blive op mod 1 grad varmere om vinteren, vækstsæsonen vil blive tre uger længere og regnskyl vil blive 6 pct. kraftigere.
- Jeg var glad for at opleve, at vi havde en fælles forståelse af, at mange kommuner er godt i gang med tilpasse sig til klimaudfordringerne. Samtidig glæder jeg mig over, at klima- og energiministeren har meldt et fælles scenarie ud som planlægningsgrundlag, siger Martin Damm.
De to ministre og KL blev også enige om at mødes regelmæssigt fremover med henblik på løbende at drøfte udfordringerne, dele viden og sikre, at der sker de nødvendige fremskridt.'
Foto: http://www.flickr.com/photos/yourdon/with/4212964637/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.