Samsø-borgmester bliver statsborger med håndtryk

KORT NYT20. FEB 2020 6.38

SAMSØ: På tirsdag bliver Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), officielt dansk statsborger. Men hvem skal han give hånd til grundlovsceremonien? Det er der fundet en løsning på, fortæller Marcel Meijer, som er født i Holland, til TV2 Østjylland.

- Jeg deltager i en ceremoni i Aarhus, hvor jeg skal give Jacob Bundsgaard (S) hånden. Det er langtfra første gang, jeg gør det, men på tirsdag bliver nok lidt mere speciel, siger Marcel Meijer til TV2 Østjylland.

Rent lavpraktisk betyder den kommende nye titel som dansker ikke alverden for borgmesteren. Han må fremover stemme til folketingsvalget, men på den lange bane er han mere tryg ved at være dansk statsborger. Marcel Meijer flyttede til Samsø for snart 29 år siden og har været borgmester på øen siden 2014. For omkring tre år siden begyndte han så processen med at blive dansk statsborger.

Ritzau / ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt