
VEJLE: Tre sagsbehandlere fra Vejle Kommune er forsøgsvis flyttet ud i to boligforeninger. Målet er at komme tættere på syge borgere og sætte ind med den nødvendige hjælp i tide.
- Vores opgave er at opspore sindslidende, tilbyde hjælp og fungere som bindeled til de forskellige forvaltninger og behandlingssystemet, fortæller en af de tre, Helle Lisberg.
De tre fremskudte sagsbehandlere vil have kontortid i boligforeningerne ØsterBO og AAB, men vil bruge størstedelen af tiden på at opsøge borgerne.
- Vi skal være meget bevidste om, hvordan vi henvender os til dem. Det er vigtigt, at de selv vil kontakten og er trygge ved os, siger Helle Lisberg.
Antallet af lejere, som bliver sat ud af deres bolig, stiger. Det er ikke den gennemsnitlige lejer, der kommer til at stå på gaden, men de økonomisk og socialt svageste grupper. Manglende husleje, chikane eller en ødelagt lejlighed er oftest årsag til, at borgere sættes på gaden.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.