To eksperters råd:
Sådan leder man gennem reformstormen

Kommunerne er under et særligt pres i det, der er blevet kaldt et stort reformår, som ovenikøbet falder sammen med et kommunalvalg.

Det sætter de offentlige ledere på en stor prøve, når stort set alle velfærdsområder skal igennem en reform. Der skal gennemføres en ældrereform, en grøn trepartsaftale, en sundhedsreform, en folkeskoleaftale, en beskæftigelsesreform og nye rammer for socialområdet. 

Heldigvis er der forskning, der peger på, hvad lederne skal fokusere på, når de leder deres medarbejdere igennem reformstormen. Det er nok ikke overraskende for nogen, at kommunikation er nøgleordet for den gode ledelse.

Medarbejderne skal se visionen

Ifølge Lotte Bøgh Andersen, der er forsker og centerleder ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, er det vigtigt, at lederne er gode til at kommunikere til deres medarbejdere, hvad formålet med alle forandringerne er. Især fordi processen er præget af pludselige temposkift. Det kan for eksempel være, at politikerne kommer med en ny udmelding om en stor forandring, hvorefter kommunerne må afvente, hvordan den skal udformes. Når bekendtgørelsen så kommer, skal det hele pludselig gå meget hurtigt.

- Hvis man skal undgå, at reformer fører til stress, så kan man arbejde på, at medarbejderne bibeholder oplevelsen af, at deres arbejdsliv giver mening, under de her temposkift. At de både kan erkende, at de faktisk gør en positiv forskel, at de kan forbinde sig til organisationens formål, og at det også passer med deres selvbillede af, hvem er de som fagpersoner.

Ifølge Ligaya Dalgaard, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, kan timingen for kommunikationen også være afgørende. Hvis man melder store forandringer ud for tidligt, kan medarbejderne blive bekymrede over, hvad der kommer. Hvis man venter for længe, kan medarbejderne opleve, at de ikke har nok tid til at forberede sig på forandringerne. 

- Hvis man skulle sige én ting, så er det, at ledere i reformtider skal være endnu tydeligere i deres ledelse, og endnu mere i dialog med medarbejderne om, hvordan det bliver oversat til dagligdagen, siger Lotte Bøgh Andersen. 

Kan forandringerne føre til stress?

Ifølge dette års kandidatanalyse fra Konsulenthuset ballisager er der flere kommunale medarbejdere, der ofte føler sig stressede, end sidste år. Undersøgelsen er ikke omfattende nok til med sikkerhed at fastslå, at der er et generelt problem i alle kommuner, det vil variere fra sted til sted.

Dog er der nogle ting, man som leder kan være opmærksom på for at forebygge stress, fortæller Ligaya Dalgaard. 

- Der er forskning, der tyder på, at forandringer, og især mange forskellige typer af forandringer på samme tid, kan være forbundet til nogle forværringer af det psykosociale arbejdsmiljø på grund af højere krav, mere jobusikkerhed, eller at man ikke føler, at der bliver kommunikeret så klart til en som medarbejder, siger Ligaya Dalgaard.

Ligaya Dalgaard mener, at det er vigtigt at understrege, at bare fordi tingene forandrer sig, bliver medarbejderne ikke nødvendigvis stressede. 

- Ikke alle forandringer fører til noget dårligt - langtfra. Men selve processen kan godt give en ubalance i opgaver, siger hun og fortsætter:

- Når der er en ændring i medarbejdernes arbejdsrutiner, der griber ind i kerneopgaven, som forstyrrer og gør, at man lige pludselig får flere opgaver, kan det godt medføre stress. Der er måske nogle rutiner, der skal laves på en helt anden måde, og det kan godt give noget utryghed og en følelse af ikke at have så meget overblik eller kontrol, forklarer hun.

Ligaya Dalgaard peger på tre beskyttende faktorer, der kan forebygge stress: social støtte og gode sociale relationer på arbejdspladsen, indflydelse på, hvordan forandringerne planlægges eller implementeres samt god kommunikation. Kommunikation med den nærmeste leder er vigtig, men det er også vigtigt, at organisationens topledelse tydeligt kommunikerer, at de prioriterer og bekymrer sig om medarbejdernes velfærd. 

Hvad skal lederne gøre?

Spørger man Lotte Bøgh Andersen, er der to ledelsesformer, som er vigtige at kende, når man skal navigere i de mange forandringer: faglig ledelse og visionsledelse. 

Visionsledelse er rettet mod at udvikle, dele og fastholde den fælles retning og billedet af en ønskværdig fremtid, som man kan bidrage til som medarbejder. Også når der er ændringer i organisationen.

Faglig ledelse handler om at få en kontinuerlig samtale om, hvad faglig kvalitet er, og hvordan den opnås. Man arbejder med at sikre, at der er overensstemmelse mellem organisationens målsætninger og den faglige viden og normer. Derudover skal man understøtte, at medarbejderne bringer deres normer og viden i spil i dagligdagen og bruger deres faglighed.

- Det er i hvert fald de to former for ledelse, hvor vi finder den stærkeste sammenhæng med, at medarbejderne faktisk bliver ved med at opleve et meningsfuldt arbejdsliv. De oplever, at de mestrer deres arbejdsopgaver, og at de har råderum og selvbestemmelse og tilhørsforhold til andre mennesker i deres arbejdsliv.