dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sådan kan Trivselskommissionens anbefalinger finansieres

Højere klasseloft i de yngste klasser og afskaffelse af nogle regler om parallelsamfund er blandt forslagene til at skaffe flere penge til at løfte folkeskole og dagtilbud.

Som en del af Trivselskommissionens anbefalinger skal Kommissionen redegøre for, hvordan disse kan finansieres. Nogle af anbefalingerne er selvfølgelig gratis at gennemføre, mens andre vil kræve større økonomiske omprioriteringer. 

Den dyreste anbefaling, Kommissionen kommer med, er anbefaling nummer 19, der hedder "et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere".

Anbefalingen vil styrke de almene skoleklasser og dagtilbud, så de bliver i stand til at rumme flere af de elever, som lige nu er i et specialundervisningstilbud. 

Kommissionen anbefaler såkaldte to-voksenordninger, mindre hold for de mest udfordrede elever, og at PPR rykker tættere på praksis. Forslaget er estimeret til at koste over 1,2 mia. kr. at gennemføre over de første fire år, hvorefter det forventes at koste 236 mio. kr. om året.

Hvor skal pengene komme fra?

Hvor pengene skal komme fra, giver kommissionen også et bud på. Den foreslår, at man hæver klasseloftet i 0.-2. klasse fra 26 til 28 elever, hvilket i løbet af fire år vil give en besparelse på 576 mio. kr. Altså en besparelse på 144 mio. kr. om året. 

Derudover foreslår kommissionen, at staten afskaffer parallelsamfundslovgivningen på skole- og dagtilbudsområdet, som bl.a. dikterer de obligatoriske sprogprøver og støttende foranstaltninger på grundskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder.

Kommissionen foreslår også at man afskaffer skoleledernes indberetningspligt ved mindst 15 procent ulovligt fravær og andre krav om fraværsregistrering, og at man kan fjerne regler om fordeling af børn i daginstitutioner og obligatoriske læringstilbud til etårige børn i udsatte boligområder. 

Hvis staten afskaffer disse forventer kommissionen en årlig besparelse på 180 mio. kr.

Efterskolerne

En anden sværvægter blandt anbefalingerne er nummer 12, som handler om at demokratisere muligheden for at komme på efterskole ved at fjerne nogle økonomiske barrierer.

Dette estimeres til at koste 189 mio. kr. om året, hvilket man, ifølge kommissionen, for eksempel kunne finansiere ved at fjerne tilskuddet til den sidste skoleuge på efterskolerne, altså uge 42. Det ville give en besparelse på 73 mio. kr. om året.

Derudover foreslår kommissionen at reducere den statlige elevstøtte for efterskoleelever, der kommer fra højindkomstfamilier, for at opnå en besparelse på 36 mio. kr. om året. 

Tallene er taget fra Trivselskommisionens egen udgivelse Et dansk svar på en vestlig udfordring.

I kommissoriet hedder det om økonomien: ”Kommissionen skal i sine anbefalinger have blik for proportionalitet mellem udgifter og forventet betydning for trivsel og bør i tilfælde af omkostningstunge anbefalinger anvise omprioriteringspotentialer, der kan understøtte en effektiv ressourceudnyttelse.”

Med udgangspunkt i det opdrag er kommissionens anbefalinger beregnet efter de gældende regneprincipper i staten.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/saadan-kan-trivselskommissionens-anbefalinger-finansieres

GDPR