- Vi går til valg på vores egen socialdemokratiske skolepolitik, og vi er fortsat tilhængere af test i folkeskolen. Men vi ønsker nationale test der virker og test der er ubureaukratiske for folkeskolen. Test skal bruges som et pædagogisk redskab for den enkelte elev, siger Christine Antorini.
Idag består folkeskoleforligskredsen af V, K, DF og S, efter at regeringen uden varsel opsage folkeskoleforliget i 2002.
DF: Større finger-aftryk
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen hilser Socialdemokraternes opsigelse af folkeskoleaftalen velkommen. Består flertallet af Dansk Folkeparti, Venstre og De konservative efter næste valg, er der mulighed for endnu flere DF-fingeraftryk på skolepolitikken.
- Hvis Socialdemokraterne ikke vil være med, så må de for min skyld sejle deres egen sø – men jeg må sige, at jeg undrer mig meget over, at man opsiger et forlig midt i en valgkamp. Det virker umiddelbart som om valgkulleren har ramt Socialdemokratiet, siger Martin Henriksen.
Men når nu udmeldingen er kommet, så er det slet ikke så slemt. Dansk Folkeparti har arbejdet hårdt for at højne fagligheden og styrke de kulturbærende fag. Vi er nået et stykke af vejen. Nu kan vi gå det sidste stykke, siger Martin Henriksen
Martin Henriksen fremhæver, at morgensang, obligatorisk kristendomskundskab, obligatorisk eksamensfag i kristendomskundskab, samfundsfag og historie samt nationale minimumstimetal i alle fag kan være en del af fremtidens skolepolitik.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stempler det som »gennemført utroværdigt«, at Socialdemokratiet nu lægger op til opblødning i skolepolitikken for at imødekomme de radikale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.