
GULDBORGSUND: For fire år siden satsede Dansk Folkepartis René Christensen voldsomt på at kapre borgmesterposten med støtte fra Socialdemokratiet, men det endte i stedet med fremgang til Guldborgsundlisten, hvis borgmester, John Brædder, kunne fortsætte.
Denne gang lykkedes det at fravriste John Brædder posten, men med Socialdemokratiets Simon Hansen som ny borgmester.
Det skete i en konstituering, som foruden ni S-mandater og seks DF-mandater omfatter en SF'er og en EL'er. For Socialdemokratiet var der tale om en fremgang på tre siden 2017.
- Vi kender hinanden rigtig godt, vi stoler på hinanden, og den konstellation kan bringe videre, sagde en glad Simon Hansen, da aftalen var på plads.
- Vi skal gøre det godt for vores borgere, og vi skal gøre det med anstændighed, tilføjede han.
Aftale med meget politik
Ifølge René Christensen skal der blandt andet fokus på sygefraværet og folkeskolen og at få flyttet kommunen til ikke længere at være så vanskeligt stillet.
- Det er første gang, jeg har set en aftale med så meget politik. Jeg er måske skuffet over, at jeg ikke blev borgmester selv, men jeg er superglad for denne aftale, siger han.
Simon Hansen er 35 år og har siddet i byrådet siden 2011. Han er formand for børn, familie- og uddannelsesvalget og medlem af økonomiudvalget.
Han bor i Nykøbing Falster med sin kone og tre børn på fem, to og knap et år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.