De Konservatives Michael Nielsen overtager borgmesterposten i Kerteminde i en aftale med Liberal Alliance, DF og lokallisten Hverdagens Stemme. Det oplyser han ifølge flere medier, bl.a. Fyens Stiftstidende.
Efter at borgmesterposten er kommet på plads, vil partierne trække sig tilbage og vente med at forhandle videre om bl.a. udvalgsposter de kommende dage.
Michael Nielsen er 50 år og har siddet otte år i regionsrådet og fire år i byrådet i Kerteminde. Han driver desuden en café i byen.
Konservative går 3,2 procentpoint frem og får i alt 30,9 pct af stemmerne i kommunen. Dermed bliver de det største parti i kommunen.
Det hidtidige borgmesterparti, Socialdemokratiet, fik derimod hug af vælgerne. Partiet gik tilbage med 11,9 procentpoint ifølge den foreløbige optælling. Dermed fik partiet 20,3 pct. af stemmerne og blev kommunens næststørste parti.
Den nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) havde allerede, inden de sidste stemmer i Kerteminde var talt op, erkendt sit nederlag.
- I kan lige så godt gå ned og sige tillykke til ham. Michael har slugt det hele. Den er god nok. Jeg har lige fået meldingen, siger Kasper Ejsing Olesen til Fyens Stiftstidende.
Opdateres...
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

















