Hvad gør man, hvis en væbnet person pludselig trænger ind på en skole? Eller hvis der pludselig indløber en bombetrussel mod skolen? Det ved kun godt tre ud af fire skoler i en rundspørge, som DR har lavet blandt 446 skoler.
Det er på trods af, at Ministeriet for Børn og Undervisning opfordrer skoler og institutioner til at have en plan for både brand, terror og skoleskyderier.
Hos Beredskabsstyrelsen anbefaler souschef i krisestyringen, Ulrik Keller, at alle skoler har en generel beredskabsplan, der kan anvendes ved alle typer af hændelser.
- Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle organisationer, foreninger og lignende råder over en generel beredskabsplan, som tager højde for en lang række af hændelsestyper, siger Ulrik Keller til DR København.
Forældre imod øvelser
Én af de skoler, der har lavet en beredskabsplan for terror og skoleskyderi, er Lergravsparkens Skole på Amager. Det fortæller skolens leder Torben Vorstrup.
- Jeg ville være på forkant med udviklingen. Jeg håber aldrig, det sker, men det er altid godt at have en plan for noget, som muligvis kunne ske, siger han til DR København.
Det var især efter, at der var angreb på skoler andre steder i Europa, at man besluttede sig for at lave en plan, siger Torben Vorstrup.
- På et tidspunkt var der skoleskyderier i Tyskland og Finland, og der syntes jeg, at vi nærmede os - ret meget - lille Danmark, siger Torben Vorstrup til DR København og fortsætter:
- Så jeg tænkte, at det ville være rart at have en beredskabsplan, der også gav vejledning i, hvordan man skulle handle i disse situationer, siger han til DR København.
Ifølge Torben Vorstrup så er det dog svært at lave øvelser, hvor man tager PLOV-planen i brug, fordi flere forældre mener, at det vil være for traumatiserende for børnene.
En slags plan
Det er svært i praksis at vide, hvad man skal gøre, hvis der pludselig opstår skoleskyderi eller terror på skolen. Sådan lyder begrundelsen for, at man på Dronninggårdskolen i Holte ikke har nogen konkret beredskabsplan for sådanne situationer, siger skoleleder Gitte Moltzen.
- Det kan være vanskeligt helt præcist at sige, hvordan man skal agere i sådan en situation, når man i øvrigt heller ikke ved, hvor den bevæbnede indtrængen vil komme fra, siger hun til DR København.
Dronninggårdskolen er én af de skoler, som i DR’s rundspørge har svaret nej til at have en beredskabsplan, der involverer terror og væbnet indtrængen som for eksempel skoleskyderi. Men selvom man på Dronninggårdskolen ikke har en decideret beredskabsplan, så er det ikke et udtryk for, at man er uforberedt.
- Vi har en instruktion til personalet, så på den måde har vi også en plan, siger Gitte Moltzen til DR København.
DR's analyseafdeling har fået svar fra 446 skoler i en rundspørge om terror og skoleskyderi.
126 skoler svarer at de ikke har en specifik plan for terror og skoleskyderier.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
