ROSKILDE: Mange virksomheder i Roskilde Kommune mangler faglærte, men de unges uddannelsesvalg tyder på, at de ikke ser alle de muligheder, en faglig uddannelse giver. Det skal en ny partnerskabsaftale rette op på, lyder det fra kommunen.
Bag aftalen står kommunen, Dansk Industri, Roskilde Erhvervsforum og uddannelsesinstitutionerne Roskilde Tekniske Skole, ZBC Roskilde og Roskilde Handelsskole. Målet er at få flere folkeskoleelever, frafaldne fra gymnasiet og studenter uden planer om videreuddannelse sig til at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. industritekniker, smed og datatekniker.
Urbaser A/S er en af de virksomheder, der er med til at uddanne til at blive faglært. I øjeblikket har virksomheden to kontorelever og fem chaufførlærlinge i sin lokale afdeling i Roskilde, og i juni kommer yderligere tre lærlinge til. De fleste kan se frem til at blive fastansat efter endt uddannelse.
Nye fritidsjob
Sidste år søgte kun 14 procent af eleverne fra kommunens 9. og 10. klasser en erhvervsuddannelse.
- Det er langt under landsgennemsnittet på 20 procent, og vi har brug for mange flere faglærte i Roskilde. Den grønne omstilling vil få efterspørgslen til at stige endnu mere, og i takt med at flere faglærte går på pension, og der bliver færre unge, er der brug for at tænke nyt. Det er det man skal i det nye partnerskab, siger bestyrelsesmedlem i DI Roskilde/Køge Bugt Pia Lund Larsen fra MJ Service A/S.
Foreløbig skal en styregruppe sætte projekter i gang, der får flere til unge til at interessere sig for at en faglært uddannelse og karriere. Det kan f.eks. være at få skoler og virksomheder til at arbejde sammen på nye måder, etablering af spændende fritidsjob eller en anden type vejledning af de unge i afgangsklasserne og af studenter, der ikke er kommet i gang med en uddannelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.