

ROSKILDE: Sidste år indgik partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti en toårig budgetaftale, som løsgænger Mads Præstegaard også har tilsluttet sig. Kun Enhedslisten står uden for aftalen.
Byrådet har valgt at ændre budgettet på skoleområdet bl.a. for at imødekomme de stigende udgifter til specialundervisningen. Derfor tilføres der 14 mio. kr. til skoler med merforbrug. Midlerne kommer bl.a. fra risikopuljen i 2024, hvorfra 10 mio. kr. overføres. Byrådet vil også gerne løfte skolernes fysiske rammer og har derfor valgt at opskrive beløbet til skolerenoveringer i 2025 til 10 mio. kr.
I budgetforslaget er der omstillinger for i alt 150 mio. kr. i 2025. Omstillingerne finansieres delvist af overskydende midler fra økonomiudvalgets område på 7 mio. kr. og sundheds- og omsorgsudvalgets område på 11 mio. kr. I forbindelse med budgetlægningen for budget 2024-2027 fik Roskilde Kommune lånetilsagn på 29 mio. kr. fra lånepuljen til at dække tab af grundskyld pga. de nye ejendomsvurderinger. Lånedispensationen skal anvendes fuldt ud i 2025.
Budgettet baseres på selvbudgettering, hvor der budgetteres med effekten af selvbudgettering i 2028. Selvbudgettering giver et overskud på 1 mio.kr. i 2025, et underskud på 5,9 mio. kr. i 2026 og et overskud på 15,4 mio. kr. og 4,5 mio. kr. i 2027 og 2028.
Læs om tidligere budgetforlig under temaet Budget 2025 her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.