ROSKILDE: Det nye byråd i Roskilde har på et ekstraordinært møde onsdag konstitueret direktør for Skole og Børn Ane Kristine Christensen som kommunaldirektør, oplyser kommunen.
Som tidligere omtalt blev kommunaldirektøren gennem næsten tyve år Henrik Kolind fritaget fra tjeneste dagen efter byrådets konstituerende møde den 2.december. I en pressemeddelelse lød det da fra kommunen, at der ikke ville komme yderligere kommentarer før efter byrådsmødet den 10. december.
Efter gårsdagens møde fremgår det fortsat ikke af den efterfølgende pressemeddelelse, hvad årsagen til at fritage kommunaldirektøren har været. Det er ikke lykkedes DK Nyt at få yderligere kommentarer.
Kommunen meddeler, at byrådet igår besluttede at indgå en aftale om fratrædelse med Henrik Kolind, og at byrådet understregede, at de har været meget glade for samarbejdet og for hans mangeårige indsats.
"Henrik Kolind har stået i spidsen for en organisation med 7500 ansatte og skiftende borgmestre og har sikret kursen og været organisationens anker. Han har professionelt og ambitiøst sikret strategisk retning i tråd med de politiske visioner.", lyder det.
Ane Kristine Christensen er cand. polit og blev ansat som direktør i kommunen i 2016, hvor hun kom fra en stilling som kontorchef for Center for Politik i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Siden 2023, hvor kommunen nedlagde stillingen som vicekommunaldirektør, har direktionen bestået af den nu fratrådte kommunaldirektøren Henrik Kolind, direktør for Skole og Børn Ane K. Christensen, der altså p.t. så også er konstitueret kommunaldirektør, direktør for By, Kultur og Miljø Martin Holgaard samt direktør for Social, Job og Sundhed Mette Olander.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













