Roskilde afviser pensionsselskabs tilbud om nyt stadion

ROSKILDE: Der kommer ikke et nyt stadion til Roskilde. Kommunen fik for nyligt ellers, hvad der kunne lyde som et godt tilbud fra et pensionsselskab, der tilbød et nyt stadion til kommunen for en fast pris på 150 mio. kr., hvoraf kommunen kunne hente de 47 mio. ind igen på salg af byggeretter. De penge har kommunen dog ikke til et stadion i øjeblikket, skriver sn.dk

Kommunen har ellers planer om at gøre noget ved Roskilde Idrætspark, men byrådet vælger i stedet en renovering af de nuværende faciliteter, der beløber sig til 60 mio. kr. over de kommende fem år altså en i alt 43 mio. kr. billigere løsning.

- Vi har mange udfordringer med at etablere de nødvendige institutioner på velfærdsområdet, og det er vi simpelthen nødt til at prioritere, siger Thomas Bach Jørgensen (S), der sidder i kultur- og idrætsudvalget. 

amp