Rønne Havn vil nå klimamål ved at rejse folkeskov

KORT NYT17. JUN 2020 13.47

BORNHOLM: Rønne Havn A/S arbejder mod at være klimaneutrale i 2030. For at reducere sit CO2-aftryk, har havnen nu indgået et samarbejde med Growing Trees Network Global om at plante 100.000 træer, der skal optage CO2 i luften, oplyser Rønne Havn. 

- Med denne klimapartnerskabsaftale, forpligter vi os nu til, i samarbejde med Growing Trees Network og Naturstyrelsen, at plante 10.000 træer årligt i 10 år, hvilket samlet set svarer til 25 hektar ny skov i perioden, udtaler Thomas Bendtsen, der er adm. direktør for Rønne Havn A/S.

Rønne Havn har allerede investeret i elbiler, skiftet til LED-belysning og indført bæredygtig affaldssortering for at reducere CO2-udledningen. Siden 2013 har havnen reduceret sit udslip fra 434 ton CO2 til 295 ton CO2 årligt i 2019. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev