

RINGSTED: Fremover vll Ringsted Kommune benytte sig af flerårig budgettering, og de kommende forslag til finansiering skal derfor dække behovet for både 2025 og 2026, fremgår det af referatet fra det seneste byrådsmøde. Toårige budgetter bruges i flere kommuner, bl.a. Horsens, Lejre, Furesø og Fredericia.
Og netop en studietur til Fredericia inspirerede Ringsteds økonomiudvalg til fremoverover at indgå toårige budgetaftaler, skriver Sjællandske Medier.
- Toårig budgetlægning er et nybrud i Ringsted Kommune. At vi direkte arbejder med besparelser og laver et budget på to år er god politik og giver os muligheder for at få taget nogle mere dybdegående diskussioner. Det er vi rigtig glade for, siger 2. viceborgmester Andreas Karlsen (K).
Beslutningen kom i forbindelse med byrådets behandling af finansieringspuljen til budget 2025 efter udmeldingen fra staten om et større økonomisk råderum samt efter økonomiaftalen med kommunerne. Det øgede råderum betyder, at der i Ringsted i 2025 mangler 27 mio. kr. i at opnå balance i budgettet og ikke som tidligere forventet 54 mio. kr.
Den indgåede økonomiaftale 2025 mellem regeringen og KL indeholder et samlet løft af kommunernes driftsøkonomi på 3,4 mia. kr.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.