
I Østjyllands Storkreds bliver der rift om det ene mandat, som De Konservative siden FV19 har haft. Det besiddes af MF Mona Juul, som - for første gang - hentede et kredsmandat ved FV19 og stiller op igen. Fire østjyske byrådspolitikere stiller også op, og det samme gør en folketingskollega.
Sidstnævnte er den tidligere venstrepolitiker Marcus Knuth, som er forhenværende medlem af Borgerrepræsentationen i København og ved FV19 blev valgt - for Venstre - i Sjællands Storkreds med 9.523 personlige stemmer. I 2019 skiftede han til De Konservative og har siden skiftet valgkreds til det østjyske.
Første stedfortræder ved FV19 blev byrådspolitiker i Favrskov Charlotte Green (K), som fik 2.367 persopnlige stemmer - hvor Juul fik 3.846. Green stiller op igen, og det samme gør Horsens-politikeren Anders Krojgaard Lund, som blev sjette stedfortræder.
Nye på listen er Hedensted-byrådspolitiker Søren Vanting, der ifølge Horsens Folkeblad kom i byrådet ved KV21 efter at have forsøgt sig i 20 år, samt Samsø-politiker Per Urban Olsen.
I Østjyllands Storkreds bruger De Konservative en opstillingsmodel med en kandidat i hver opstillingskreds. Opstillingen sker i prioriteret sideordnet opstilling, således at den enkelte kreds’ kandidat prioriteres først på stemmesedlen og de øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge herefter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.