Restanceopkrævning af ejendomsskatter bliver hos kommunerne - foreløbig

Informationen har været mangelfuld, men ifølge KL ligger det fast, at kommunerne bevarer opkrævning af både ejendomsskat og restancer frem til 2024. Men dermed er de kommunale udfordringer ikke løst.
2. JUN 2020 8.51

Indkrævning af boligskatterestancer fortsætter med at være en kommunal opgave frem til 2024. Efter planen skulle staten ellers have overtaget opgaven fra nytår, men da resten af boligskatteforliget er udskudt tre år, overtager staten først opkrævningen af boligskatter fra 2024, skriver Kommunen.dk 

Ifølge KL blev beslutningen taget allerede i efteråret, da skatteministeren meddelte udskydelsen af boligskatteforliget. Men hvorvidt kommunerne føler sig orienteret om udskydelsen, er et åbent spørgsmål. 

- Det undrer mig en smule, at beslutningen skulle være taget for flere måneder siden, for jeg har ikke været i kontakt med kommuner, hvor det er fremgået, at beslutningen er udsat, siger Kent Jensen, bestyrelsesmedlem i Borgerservice Danmark, foreningen af landets borgerservicechefer.

Borgerservice Danmark er fortsat af den opfattelse, at ejendomsskat-inddrivelse ligger bedst hos kommunerne, men hjælp fra KL skal foreningen næppe regne med.

- Når staten overtager opgaver og ansvar for at opkræve ejendomsskat, er det KL’s vurdering, at inddrivelsesopgaven bør følge med, skriver Morten Mandøe, cheføkonom i KL, i et skriftligt svar til Kommunen.dk.

Læs hele historien på Kommunen.dk

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job