
HVIDOVRE: Alle medarbejdere på affaldsområdet i Hvidovre Kommune har genoptaget arbejdet onsdag morgen, men der kan gå et stykke tid, før efterslæbet af uafhentet affald er indhentet, oplyser kommunen.
Som tidligere omtalt brød konflikten med den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse ud efter længere tids utilfredshed med arbejdsmiljøet og en leder. En undersøgelse af anklagerne gennemføres nu af advokatfirmaet Horten, hvor 21 klagepunkter over arbejdsmiljøet vil blive undersøgt. Undersøgelsen ventes færdig om nogle uger.
"Der er videre forhandling omkring fremtiden med Hvidovre Kommune og 3F. Og vi kæmper videre for et godt arbejdsmiljø, den gode trivsel og en arbejdsplads, der overholder loven", skriver talsmanden for renovationsmedarbejderne Mohammad Al-Hajj i en kommentar til Ekstra Bladet. Ifølge bladet idømte Arbejdsretten tirsdag medarbejderne bod for den overenskomsttridige arbejdsnedlæggelse.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.