RUDERSDAL: Danmarks næststørste rengøringsselskab Forenede Service er nu udelukket fra at gøre rent på to skoler og en børnehave i Rudersdal Kommune. Samtidig skal Forenede Service betale erstatning for flere tyverier, som er sket på offentlige institutioner, hvor det omstridte selskab har haft ansvaret for rengøringen, skriver Fagbladet 3F.
Det er indholdet af en ny aftale mellem Forenede Service og Rudersdal Kommune. Kommunens borgmester Erik Fabrin (V) håber, at aftalen vil være slutningen på en kedelig sag.
- Med denne aftale håber vi, at der er sat en stopper for denne sag, og at Forenede Rengøring fremover vil leve fuldt og helt op til de aftaler, firmaet har med Rudersdal Kommune. Det har været en beklagelig affære, som vi forhåbentlig nu kan lægge bag os.
I løbet af den seneste uge har 3F afsløret, at tyverier på Høsterkøb Skole og Børnehuset Sjælsø havde forbindelse til den rengøring, som Forenede Service har haft kontrakt på i Rudersdal Kommune.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.