1757 gange fik forældre, bisiddere og fagpersonale hjælp hos Forældrerådgivningen i 2021. Det er et rekordstort antal og en stor stigning sammenlignet med de 1164 rådgivninger, der blev gennemført i 2020. Det viser en årsrapport fra Skole og Forældre, der står bag Forældrerådgivningen.

Størstedelen af opkald og mails til rådgivningen kommer fra forældre, der oplever manglende kontakt til skole, kommune og Pædagogisk Psykologisk rådgivning, PPR. Fælles for dem er oplevelser af, at deres børn sidder fast i systemet og selv efter ventetider på op til flere år ikke kommer tættere på at få en passende afklaring og behandling.

I rapporten fremhæves eksempler på kontakter til rådgivningen, der omhandler børn med diagnoserelaterede udfordringer, som visiteres til indsatser, der til stor frustration for forældrene opleves som mangelfulde, og om skoleværgende børn, hvor skolen og PPR gennem flere måneder har afvist kontakt med forældrene.

I henvendelserne går oplevelser med lange ventetider og mangelfuld kommunikation ofte igen.

Overrepræsenterede kommuner

I København, Næstved, Frederiksberg og Lolland Kommune var der i 2021 mere end dobbelt så mange henvendelser, end andelen af børn i skolealderen normalt giver anledning til. Det gør dem til de fire mest overrepræsenterede kommuner i rådgivningens statistik.

Værst står det til i København, der huser 8,4 pct. af de 6-16-årige i Danmark men står for 18,8 pct. af rådgivningerne ved Forældretelefonen. Her skyldes kontakten oftere end andre steder forvirring over organiseringen i kommunen, der gør det svært for forældrene at navigere i systemet.

92 pct. af brugerne oplever, at rådgivningen har hjulpet med at komme tættere på en løsning til barnet. Men grundet den store stigning i behovet for rådgivning, har man svært ved at følge med, og flere og flere ringer forgæves. Derfor planlægger Skole og Forældre at opskalere indsatsen og ansætte flere rådgivere til at løfte opgaven fremover.

Rekordmange søger hjælp hos Forældrerådgivningen