Regler stopper uddannelse af østeuropæere til sosuer

Social- og sundhedsskoler må afvise ansøgninger fra kvalificerede og motiverede herboende østeuropæiske kvinder, fordi reglerne forhindrer dem i at få støtte til uddannelsen fra staten. Sådan lyder kritikken fra kommuner og foreningen Danske Sosuskoler, skriver Jyllands-Posten.

Problemet opstår, fordi kvinderne har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse i deres hjemland. Ifølge reglerne i Danmark er de ikke berettiget til støtte fra staten på sosu-introforløb, fordi deres uddannelse er over erhvervsskoleniveau.

Samtidig er brugerbetalingen per elev på mellem 40.000 kr. og 60.000 kr. plus elevløn for de fem måneders introforløb. Men det har hverken de selv eller kommunerne råd til at betale.

Er ansøgerne derimod ufaglærte eller har en kort erhvervsuddannelse med sig, er der intet deltagergebyr.

- Det er et stort kompetencespild og paradoksalt, at vi siger nej til disse mennesker, siger Danske Sosuskolers formand Lisbeth Nørgaard.

- Mange af de østeuropæiske ansøgere er uddannet som lærer, pædagog, økonom socialrådgiver, jurist etc. i deres hjemland. Men disse uddannelser kvalificerer dem ikke til at søge ansættelse inden for tilsvarende fagområde i Danmark.

Vi har brug for dem, men siger nej

- Vi siger altså til dem, at de ikke kan bruge deres uddannelse her i landet, og at de er henvist til at arbejde ufaglært. Men når de så gerne vil i gang med en uddannelse, som vi har hårdt brug for, at de tager, så siger vi til dem, at de jo har en videregående uddannelse, og derfor kan de ikke uddanne sig uden at skulle betale, siger Lisbeth Nørgaard til Jyllands-Posten.

Baggrunden for kritikken er en voldsom mangel på kvalificeret arbejdskraft og sosuelever, der kan tage sig af ældre, syge og handicappede borgere.

I en række kommuner har man succes med at uddanne herboende østeuropæere - især kvinder - til sosuhjælpere og sosuassistenter. Det gælder for eksempel i Vejen Kommune, hvor man i flere tilfælde har valgt at betale introforløbet for ansøgere med en videregående uddannelse.

Men kommunen har også været nødt til at sige nej til mange, siger Kirsten Dyrholm Hansen, der er chef for Ældre og Rehabilitering i kommunen. Prisen begrænser, hvor mange de kan sende afsted, siger hun til Jyllands-Posten.

Ritzau