SJÆLLAND: Tre år inde i sin anden valgperiode som regionsrådsmedlem for Liberal Alliance har Egon Bo vurderet, at genvalgschancerne er bedre hos De Konservative, som han derfor er skiftet til, skriver sn.dk. K-gruppen i Regionsråd Sjælland vokser dermed fra tre til fire.
De Konservative er aktivt gået efter at få Egon Bo til at skifte parti, fremgår det, men regionsrådsmedlemmet har ikke ligefrem været modstræbende. "Min politiske fremtid vil smuldre i regionsrådet, hvis jeg ikke skifter parti," siger han med et blik på meningsmålingerne.
Egon Bo blev valgt til regionsrådet ved KV13 og er desuden tidligere kommunaldirektør i Slagelse gennem 17 år. Han har ingen intentioner om at stille op til byrådet, siger han.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.