
I Nordjyllands Storkreds har Nye Borgerlige skiftet spidskandidat. Ved FV19 så man Poul Højlund øverst i storkredsen, der ikke gav valg til NB, og denne gang er det regionsrådsmedlem i Nordjylland Kim Edberg.
Ved en urafstemning i storkredsen vandt han værdigheden som spidskandidat med 480 stemmer foran John Bjerg, der fik 165 – og er den eneste genganger på listen.
Edberg, der er tidligere medlem af DF, har siddet i byrådet i Rebild som formand for teknik- og miljøudvalget, blev ved FV19 første stedfortræder - også for DF– og har siden skiftet til NB.
Ved urafstemningen var der en stemmeprocent på 37,6 – som dermed sneg sig over de 33, partiledelsen havde fastsat som minimum for at lade valget blive afgjort lokalt. I modsat fald ville ledelsen afgøre sagen.
Bjerg, der sidder i byrådet i Brønderslev, er nu kandidat i Brønderslevkredsen, mens Lars Rem, der er byrådsmedlem i Vesthimmerland, er kandidat i Himmerlandskredsen. I Aalborg Nordkredsen finder man Sysser Nørholm, og byrådsmedlem i Thisted Brian Nielsen i Thistedkredsen. Netop Brian Nielsen blev ramt af en bil, da han var ved at sætte valgplakater op, og måtte en tur på hospitalet.
Udover Poul Højlund har partiet siden FV19 sagt farvel til Niels M. Christensen og Frode Larsen som nordjyske kandidater.
I Nordjyllands Storkreds faldt der ved FV19 19 mandater - syv til S, fem til V, to til DF og et til hvert af partierne SF, EL, ALT, R og K.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.