dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Regioner vinder erhvervspris for lyntest-indsats

KORT NYT2. SEP 2021 8.52

Danske Regioner, Falck og Carelink vinder Dansk Erhverv-prisen 2021. Det oplyser Dansk Erhverv efter onsdagens prisoverrækkelse. Regionerne, Falck og Carelink vinder for det offentlig-private samarbejde om lyntest, der har været en vigtig del af den danske teststrategi. 

- Vi er stolte over at modtage prisen for vores tætte samarbejde med erhvervslivet under corona-epidemien. I en ekstraordinær situation fik vi hurtigt opbygget en stor og fleksibel testkapacitet i alle dele af Danmark, og der er ingen tvivl om, at det har haft massiv betydning for, at vi i høj grad lykkedes med at holde corona-epidemien i skak. Vores fælles indsats har kun bestyrket os i, at samarbejdet med danske virksomheder også fremover er vigtigt – både i kampen mod fremtidige epidemier og i hverdagen, når vi skal levere det bedst mulige sundhedsvæsen til danskerne, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

De øvrige privat-offentlige samarbejder, der var nomineret, var OK-Fonden og Lolland Kommune, Randers FC og Randers Kommune, Refurb, Special Minds og Kolding Kommune samt Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune.

ibs