
En længe ventet kulegravning af høreapparatsområdet har påvist en række problemer i blandt andet udgiftsstyring og kvalitet i behandlingen. Derfor vil regeringen nu ændre loven, så kommunerne ikke længere skal betale for borgernes høreapparater.
- Kulegravningen viser, at den nuværende organisering af høreapparatsområdet er uhensigtsmæssigt. (...) Derfor vil vi nu placerer ansvaret ét sted, nemlig i regionen og dermed afskaffe overflødigt bureaukrati, siger Sundhedsminister Astrid Krag (SF), som dog endnu ikke har fremlagt det konkrete lovforslag.
Ændringerne medfører blandt andet, at reglerne om tilskud flyttes til sundhedsloven - frem for som i dag at høre under reglerne om hjælpemidler i serviceloven. Dermed overtager regionerne myndigheds- og finanseringsansvaret fra kommunerne.
Derudover nedsættes tilskuddet til høreapparater på private klinikker til 5.000 kroner for et øre og 8.000 for to ører. Regeringen ønsker også at stramme reglerne for tilkendelser af høreapparater og nedsætter derfor en arbejdsgruppe, der skal se på tilkendelseskriterierne til høreapparatsbehandling.
Kommunerne har tidliigere påpeget, at det er svært at styre udgifterne til høreapparatsbehandling på private klinikker, som borgerne siden 2000 har kunnet få tilskud til.
- Det er fornuftigt, at man vil gøre noget ved organiseringen. Men selvom det overgår til regionerne, vil der stadig være styringsproblemer i forhold til brugen af private klinikker. Derfor må man ikke tro, at det er én oplagt løsning, siger konsulent Flemming Hansen fra KL.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.